Før behandlingen

Jeg bruger blide, men effektive teknikker og jo større ro hesten har under behandlingen, jo bedre effekt har behandlingen. Ved massagebehandling af mennesker prøver man også at skabe størst mulig ro, for jo mindre vi skal forholde os til, jo mere slapper vi af i musklerne, og jo dybere kan massøren komme ned i kontormyoserne. 

Vælg derfor staldens roligste hjørne til behandlingen.

Giv gerne din hest lidt vand, hø og boksro inden behandlingen, så den er mest muligt afslappet og veltilpas under behandlingen.

Under behandlingen

Hesten er ofte meget knyttet til sin ejer og derfor er det vigtigt at du er tilstede, i al fald til de første behandlinger. Grundet tilknytningen er det dog vanskeligt for hesten at flytte fokus fra sin ejer til sin egen krop. Derfor er det bedst, hvis du ikke står ved hovedet og snakker med hesten under behandlingen, men i stedet er i baggrunden, hvor den kan mærke, at du er der til at passe på den. Det giver størst mulig tryghed. Godbidder og hø skal også vente til efter behandlingen. 

Kontraindikationer:

Nedenstående behandles ikke:

- Hopper i fol

- Heste med kværke

- Heste med hesteinfluenza

- Heste med feber. Her skal dyrlægen konsulteres.

- Heste med herpes

- I tilfælde af abortvirus

- Nyligt skadede heste - medmindre dyrlægen siger god for behandlingen.

- Heste med kræft, hvor der er risiko for spredning - medmindre dyrlægen siger god for behandlingen

Hestens Oase​

​Line Trøst Pedersen

Vanløse Allé 37, st.
​2720 Vanløse

Tlf.: 61 67 06 61

E-mail: info@hestensoase.dk

​Åbningstider

Mandag - Fredag: 18.00 - 21.00​

Lørdag: Lukket​

Søndag: 9:00 - 21:00​